Gråand med varm salat, baconstegte peanuts, pære og broccoli

Personer: 4

2 stk. gråænder
100 g ingefær
olie
100 g peanuts
2 stk. pærer
½ stk. broccoli
4 stk. hjertebladsalat
2 dl vand
3 spsk. sød chilisauce
Salt og peber

Tilberedning

Gråænderne udbenes og skæres ud til lår og bryststykker. Brun de udbenede ænder godt af på en pande på alle sider og krydr med salt og peber. Læg bryst og lår i et ildfast fad. Stil fadet i en 200 grader forvarmet ovn. Bryst skal have 5 minutter og lår 15 minutter. Tag brystet ud af ovnen efter 5 minutter og lad det hvile i 5 minutter. Efter yderligere 10 minutter tages lårene ud. Lad dem hvile i 10-15 minutter. Imens steges flæsk med lidt olie sammen med peanuts til det hele er gyldent. Tilsæt pære i kvarte og broccoli i små buketter med stilk og lad det sautere med. Tilsæt vand og sød chili. Skyl salatbladene og vend dem i til allersidst. Smag retten til med salt og peber og servér straks.

Tips
Hvis du ikke kan udbene gråænderne, kan du skære dem ud i 4 stykker med ben. Dog er stegetiden længere, beregn ca. det dobbelte.