Gråand med vindruesauce og kartoffelmos

Tilberedning

Gråænder
Gråænderne krydres med salt og peber både udvendigt og indvendigt. Smør ænderne godt ind i smør udvendigt. Læg dem i et ildfast fad og stil dem i en 200 grader forvarmet ovn i 35 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem hvile i 35 minutter tildækket. Imens laver du kartoffelmos og vindruesauce.

Vindruesauce
Skalotteløg hakkes og svitses i olie på en pande til de bliver klare. Tilsæt druerne sammen med hakket mynte og timian og sauter det hele i 1 minut. Tilsæt grundsaucen (vildtsaucen) og varm det hele op. Smag til med salt og peber. Skær hver gråand ud i 4 stykker. Anret kartoffelmos og gråand på tallerkener. Hæld vindruesaucen over og server straks.

Personer: 4

2 stk. gråænder
smør til pensling
1 l vildtsauce
2 skalotteløg
olie
½ bundt mynte
½ bundt timian
3 dl grønne druer
3 dl blå druer
Salt og peber
kartoffelmos (se opskrift på kartoffelmos)