Glutenfri gulerodsbrud

350 ml vand
30 g gær
50 g smør
3 g salt
1 spsk. honning
45 g solsikkekerner
380 g glutenfri finax mel
5 stk. gulerødder
1 stk. æg
2 spsk. husk/psyllium

Tilberedning

Skræl og riv gulerødderne groft.

Smuldr gæren i en skål, og tilsæt det fingervarme vand. Tilsæt HUSK/loppefrøskaller, og rør, til gæren er opløst. Tilsæt salt, honning, solsikkekerner, de revne gulerødder og smør og rør grundigt rundt. Sigt melet og rør rundt i dejen i omkring 5 minutter til den har en lind, sammenhængende konsistens. Lad dejen hæve i ca. 10 minutter.



Sæt dejen på køl i minimum 4 timer gerne natten over.

Tag dejen fra køl og slå et æg ud over dejen. Med en kniv hakkes blandingen til ægget er blandet godt ind i dejen.

Med en ske placeres omkring en spiseskefuld dej på en bageplade. Bollerne må gerne ligge tæt, da de hæver og bliver til brud med bløde sider. Lad dem efterhæve i omkring 30 minutter og bag dem i 12-15 minutter i en opvarmet ovn på 200 grader eller til det lyder hult, når man slår på undersiden af bollen.