Hakkedreng og co.

Personer: 4

500 g hakket oksekød
8 stk. gulerødder
1 stk. broccoli
1 stk. økologisk citron
½ bundt Persille
1 kvist rosmarin
4 stk. æg
1 spsk. æbleeddike
½ dl olie til stegning
100 g smør
Salt og peber

Tilberedning

Skræl gulerødderne og skær dem evt. i stave. Skyl og pluk broccolien i mindre stykker - gerne med lidt stilk.

Form bøfferne. Kom en smule olivenolie og smør på panden. Tilsæt krydderurter, persille og en kvist rosmarin.

Kom gulerødderne på. De skal have lidt tid. Kom dernæst bøfferne på. Krydr med salt og peber.

Kom broccoli på panden og lad det hele stege lidt.

Kom fedtstof fra panden henover bøfferne, så de bliver dejligt saftige og sprøde. De skal steges i ca. 4 minutter på hver side.

Tag bøfferne og grøntsagerne op og anret på tallerkener. Riv ¼ citronskal hen over hver bøf.

Lad saucen blive på panden og slå 4 æg ud til spejlæg. Kom en lille smule æbleeddike ved. Når æggene er stegt lægges de oven på bøfferne.