Glutenfri chokoladedrøm

Chokoladekage
1 Glutenfri chokoladekageblanding
1 æg
5 spsk. olie
0,8 dl vand

Topping
80 g smør
120 g sukker
1 dl lys sirup
160 g kokos
1 dl fløde

Tilberedning

Pisk æg, olie og chokoladekageblandingen grundigt sammen. Tilsæt vand under piskning.

Kom blandingen i en form på ca. 20 x 20 cm og bag kagen i en forvarmet ovn på 170 grader i 20 minutter.

Imens laves toppingen ved at smelte smør og sukker i en gryde. Herefter tilsættes sirup og fløde under omrøring. Til sidst tilsættes kokos og det røres grundigt.

Tag kagen ud af ovnen og fordel forsigtigt topping på kagen i et jævnt lag. Bag herefter kagen i yderligere 10 minutter på 170 grader.