Glutenfri hveder

50 g gær
2½ dl kold sødmælk
2½ dl lunkent vand
90 g sukker
110 g blødt smør
3 æg
1 tsk. salt
2 tsk. kardemomme
700 g glutenfri Finax mel

Tilberedning

Opløs gæren i vandet og tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Rør dejen grundigt igennem eller rør den på en røremaskine i minimum 10 minutter på middelhastighed.

Lav dejen hæve i 30 minutter et lunt sted med et fugtigt klæde over.

Dejen er meget lind og kan med fordel formes til boller ved brug af en ske. Placer bollerne på en bageplade med omkring 2-3 cm mellemrum.

Lad bollerne hæve et lunt sted i 2,5-3 timer til bollerne er hævet op og når sammen i siderne.

Bag bollerne i en opvarmet ovn på 180 grader varmluft i 15-18 minutter. Det skal lyde hult når du banker på dem.

Lad hvederne køle af på en rist.

Tips
Ønsker du en blank overflade, kan du pensle bollerne med et pisket æg inden de bages i ovnen.