Glutenfri burger med hjemmelavet mayonnaise og karamelliserede løg

2-4 Fria burgerboller (dybfrost)
400 g hakket oksekød
¼ agurk
4 tomater

Chili-mayonnaise
2 dl olie
1 æg
1 tsk. salt
1 tsk. citronsaft
½ chili
1 fed hvidløg
½ tsk. cayennepeber

Karamelliserede løg
2 løg
6 spsk. sukker
30 g smør

Tilberedning

Form kødet til bøffer og steg dem på en pande. Skær agurk og tomat i tynde skiver.

Imens laves de karamelliserede løg. Skær løgene ud i skiver, så det er løgringe. På en pande drysses sukker i et jævnt lag og opvarm på middel varme. Når det er smeltet tilsættes smør og rør grundigt til det er en karamelmasse. Tilsæt løgringe og lad dem simre i omkring 10 minutter eller til de er brune og bløde.

I et glas til stavblendere blandes olie, æg og salt. Placer stavblenderen i glasset og hold den i bund, til du ser blandingen bliver hvid. Hold den i hastighed og før den langsomt op. Du har nu en glat og fin mayonnaise. Tilsæt citronsaft, hakket chili, fint hakket hvidløg og cayennepeber og med en ske røres langsomt rundt til det er godt blandet.

Lun bollerne og server med grønt, bøffer og dressing.