Glutenfri karamelcookies

Karamel
2 dl sukker
½ dl vand
¼ tsk. salt
1 ½ dl fløde
3 spsk. saltet smør

Cookies
325 g chokolade
3 spsk. smør
2 æg
1 ½ dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
½ dl kartoffelmel
½ tsk. bagepulver
Muffinsforme

Creme
2 dl blødt smør
2 dl flormelis
¼ tsk. salt
½ dl karamel
3 spsk. størknet karamel

Tilberedning

Først laves karamelmassen ved at sukker og vand koges ved middelhøj varme. Når krystallerne er væk og massen bobler skrues op til høj varme, mens der røres let i gryden. Lad det koge til massen bliver let gylden. Tilsæt salt og smør og rør rundt til det er en samlet masse og lad det koge op. Tag gryden af blusset og på et stykke bagepapir fordeles 2 spsk. karamel i et tyndt lag til senere brug. Resten af massen i gryden sættes på lav varme og fløden tilsættes. Rør rundt til du har en samlet karamelmasse og lad karamellen køle helt af.

Nu laves cremen ved at røre blødt smør, flormelis, salt og det flydende karamel sammen til en samlet masse. Tilsæt det tynde karamel brækket i små stykker og stil på køl.

Lav cookies ved at smelte chokolade og smør i en lille gryde over lav varme. I en skål piskes æg og sukker til en lys masse. Sigt mel og bagepulver i æggemassen og vend det forsigtigt sammen og tilsæt herefter chokolademassen. Fyld muffinsformene ¼ op med kagedej og bag dem i omkring 8 minutter på 200 grader. Lad kagerne køle af. Du kan nu samle dem ved at lægge en passende mængde creme mellem to kager.