Rugboller med chokolade

Personer: 4

10 g gær
4 dl vand
2 dl syrnet mælkeprodukt (højst 0,7 % fedt)
1½ tsk. salt
1 spsk. honning
1 tsk. vaniljesukker
3 dl grovvalsede havregryn
300 g rugmel
300 g hvedemel
75 g mørk chokolade (70%)

Tilberedning

Udrør gæren i koldt vand. Tilsæt de øvrige ingredienser undtagen chokolade, og rør dejen godt sammen. Den skal være lidt klistret.

Hak chokoladen groft, og rør den i. Dæk skålen med plastfolie, og lad den hæve 6-8 timer, gerne natten over i køleskab.

Rør dejen igennem, og fordel den i smurte muffinsforme. Du kan også sætte dejen på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i ca. 20 minutter. Bag rugbollerne ved 200 grader i ca. 25 minutter på midterste ovnrille. Afkøl dem på en bagerist.

Pr. stk.
Energi 625 kJ
Kulhydrat 23 g
Fedt 2 g

Tips
Server rugbollerne som et mellemmåltid. De kan spises, som de er.

Rugbollerne kan fryses ned.

Opskriften er udarbejdet af Diabetesforeningen