Tomatsuppe med oksekød

Personer: 4

2 stk. porrer
2 stk. gulerødder
½ stk. spidskål
300 g hakket oksekød 3-7%
2 tsk. flydende fedtstof
1 l grøntsagsbouillon
400 g flåede tomater
70 g tomatpuré
2 tsk. paprika
1 tsk. tørret basilikum
Salt og peber

Tilberedning

Skær porrerne i tynde ringe. Skær gulerødderne i små tern. Snit spidskålen fint. Brun kødet i fedtstoffet. Tilsæt grøntsagerne, og svits dem med i et par minutter.

Kom de øvrige ingredienser i, og lad suppen småkoge i ca. 10 minutter.

Smag til med salt og peber.

Pr. person
Energi 1025 kJ
Kulhydrat 6 g
Fedt 11 g

Tips
Server tomatsuppen med fuldkornsbrød til.

Du kan anvende blomkål eller hvidkål i stedet for spidskål og løg eller forårsløg i stedet for porre.

Opskriften er udarbejdet af Diabetesforeningen