Glutenfri fyldt kylling med creme fraiche dressing

4 stykker kyllingebryst
100 g broccoli uden stok
250 g frisk mozzarella
8 grønne asparges
1 tsk. hvidløgspulver
½ tsk. salt
Peber
Tandstikker eller grillspyd

Creme fraiche dressing
2 dl. creme fraiche
2 fed hvidløg
1,5 spsk. sweet chilisauce
0,5 tsk. salt

Tilberedning

Bank kyllingebrysterne så flade som muligt, dette gøres lettest ved at skære det næsten igennem på den flade led og derefter banke på hele fladen.

Kog broccolien let, og bræk enderne af aspargeserne.

Midt på hvert kyllingebryst fordeles 2 asparges, lidt broccoli og frisk mozzarella. Drys med hvidløgspulver samt salt og peber. Rul kyllingebrystet sammen om fyldet og luk det med tandstikker/spyd.

Bag i ovnen på 200 grader i 25-35 minutter eller til kyllingen er gennemstegt.

Imens kyllingen er i ovnen røres dressingen. Kom creme fraiche i en skål, pres hvidløg her i og tilsæt chilisauce og salt. Rør grundigt rundt og lad stå til servering.

Tips
Server med en grøn salat eller hjemmelavede ovnkartofler.