Glutenfri frokost-klappere

300 g Stenalderbrødsmix
3 æg
1 dl kartoffelmel
1 spsk. chiafrø
½ dl olivenolie
1 tsk. bagepulver

Tilberedning

Pisk æggene til en luftig blanding. Tilsæt chiafrø, olivenolie og stenalderbrødmix og rør rundt. Sigt kartoffelmel og bagepulver i blandingen og rør grundigt til en sammenhængende masse.

Med en ske placeres 6 klatter på en bageplade med bagepapir. Med våde hænder kan man forme dem til små aflange brød.

Bages i opvarmet ovn i 18-20 minutter ved 160 grader.

Tips
Brug dem afkølede i madpakken med dit favoritfyld.