Glutenfri sesamristede søde kartofler

500 g søde kartofler
2 spsk. tahin
2 knivspidse cayennepeber
2 spsk. sesamfrø
4 spsk. sesamolie
2 spsk. olivenolie
40 g spinat
Salt og peber

Tilberedning

Opvarm ovnen til 220 grader.

Skræl kartoflerne, halver dem og skær dem i tynde skiver. Vend kartoflerne i olie, cayennepeber og drys med salt og peber.

Fordel kartoffelskiverne på en bageplade med bagepapir og kom dem i ovnen i 25-30 minutter. Rør jævnligt i det, så de ikke brænder på. Lad dem bage til kartoflerne får en gylden skorpe.

Lad kartoflerne køle af og rør imens tahin og sesamolie til en dressing. Hak spinaten groft og drys den over kartoflerne sammen med tahin-dressingen og sesamfrø.