Glutenfri madtærte med bacon og spinat

Personer: 4

Tærtebund
80 g glutenfri pizzamel
100 g mandler
100 g smør
2 spsk. vand
1 tsk. salt
25 g spinat

Fyld
5 stk. æg
5 spsk. fløde
3 spsk. revet parmesan
3 stk. forårsløg
150 g røget bacon
1 stk. rødløg
25 g spinat
Salt og peber

Tilberedning

Lav først tærtedejen ved at blande salt, pizzamel med de kværnede mandler i en skål. Skær smørret i små skiver og kom det i melet. Tilsæt vand/sky og ælt dejen sammen. Stil den på køl i 30 minutter.

Påbegynd fyldet ved at skære bacon i små tern og stege dem på en pande. Pisk æggene sammen med fløde, revet parmesan og kom baconen heri. Skær forårsløg og rødløg og tilsæt sammen med salt og peber. Tilsæt frisk spinat og revet parmesan og rør sammen.

Smør en tærteform (ca. 22 cm) med lidt smør og fordel dejen rundt i formen og godt op ad kanterne. Med en gaffel prikkes små huller rundt i bunden. Bag bunden i 15 minutter på 200 grader. Fordel fyldet i tærten og bag dem ca. 20 minutter ved 200 grader, indtil æggemassen er gennembagt og fast i konsistensen.