Vegansk tærte med svampe og spinat

Personer: 4

Tærtebund
3 dl mel
85 g vegansk smør
¼ dl koldt vand
1 tsk. salt

Fyld
1 pakke Hälsans Kök filetstykker
2 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg
200 g svampe
150 g frisk spinat
Purløg
3 dl vegansk creme fraiche
200 g vegansk ost
Salt og peber

Tilberedning

Tærtebund
Bland mel og salt sammen i en skål, smulder smør i og tilsæt gradvist vandet. Ælt dejen færdig og tryk den ned i tærteformen. Prik den let på bunden med en gaffel.

Fyld
Varm olivenolien i en stegepande og tilsæt finthakket hvidløg, svampe i skiver, salt og peber. Lad det simre i et par minutter inden du blander snittet purløg og filetstykkerne i. Lad filetstykkerne blive gennemvarme og tilføj derefter spinaten. Når spinaten er faldet sammen, røres creme fraichen i.

Hæld fyldet i tærtebunden og top tærten med vegansk ost. Varm tærten i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter.