Tomatsalat

Personer: 4

500 g cherrytomater
55 g løg
140 g fennikler
145 g avocadoer

Marinade
2 spsk. hvid balsamicoeddike
1 spsk. olie
Salt og peber

Tilberedning

Halver tomaterne.
Hak løget fint.
Halver fenniklen, og skær den i papirtynde skiver.
Del avocadoen, og fjern stenen. Skær kødet i strimler.
Fordel tomater, løg og avocado på et fad.
Rør ingredienser til marinaden sammen, og vend fenniklen i den, og læg det ovenpå de øvrige grøntsager.
Drys nigellafrø eller ristede sesamfrø over.

Servering
Server salaten som tilbehør til f.eks. grillet fisk eller fjerkræ.

Tip
Dryp citronsaft over avocadoen, hvis du laver salaten lidt tid før servering.
Tilføj evt. ½ tsk. sukker eller honning til marinaden og pynt tomatsalaten med nigellafrø eller ristet sesamfrø.

Pr. person
Energi 650 kJ
Kulhydrat 13 g
Fedt 10 g

Opskriften er udarbejdet af Diabetesforeningen