Helstegt mørbrad i baconsvøb - Diabetesforeningens version

Personer: 4

1 stk. mørbrad af gris
1 spsk. flydende fedtstof
1 pakke mager bacon, f.eks. kalkunbacon
Salt
Peber

Tilbehør
4 stk. bagekartofler
1 bakke champignoner
Kryddersmør
2 pakker blandet grøn salat
3 stk. tomater
1 pakke sukkerærter

Tilberedning

Steg mørbraden godt af på en pande med fedtstof. Herefter krydres med salt og peber.

Sno baconskiverne rundt om mørbraden. Lad dem overlappe lidt og sæt enderne sammen med kødnåle.

Læg mørbraden i et ovnfast fad. Steges i ovnen i ca. 25-30 minutter ved 200 grader. Vend mørbraden ca. halvvejs i stegetiden.

Server med champignoner ristet i smør, bagte kartofler, kryddersmør og en blandet grøn salat med tomater og sukkerærter.

Tips
Inden mørbraden svøbes i baconskiverne kan man smøre mørbraden med rød eller grøn pesto.

Pestoen hænger bedst ved, hvis mørbraden er lidt afkølet, når det smøres på.