Mørbradgryde - Diabetesforeningens version

Personer: 4

1 stk. mørbrad af gris
½ pakke mager bacon, f.eks. kalkunbacon
1 bakke cocktailpølser med Nøglehulsmærke
1 bakke champignoner
2 stk. løg
1 dåse hakkede tomater
1½ spsk. flydende fedtstof
2 stk. peberfrugter
1 dl vand
Jævner til sauce
Salt og peber

Tilberedning

Puds mørbraden af og skær den i ca. 1 cm tykke skiver. Bank dem let med håndfladen. Hak løgene groft og brun dem i en gryde i fedtstoffet. Tag blandingen op, når den er gylden. Brun mørbradskiverne 1-2 minutter på hver side i fedtstoffet i gryden. Krydres med røget paprika, salt og peber. Tilsæt derefter løg, vand, champignon i kvarte, peberfrugt i tern og de hakkede tomater.
Lad retten småkoge 15-20 minutter, til kødet er mørt.

Tilsæt derefter cocktailpølserne ca. 4-5 minutter, før retten er færdig.

Retten kan jævnes med saucejævner eller 3-4 spsk. creme fraiche 5 %. Smag til med salt og peber.

Serveres med fuldkornsris eller – pasta eller kartoffelmos og grønt

Tips
Kog grøntsager f.eks. gulerod, pastinak eller persillerod sammen med kartoflerne til mosen.