Grillstegte kyllingelårsteaks med kartofler, tomat salsa og mynte creme

Personer: 4

Kyllingelårsteaks:
4 stk. kyllingelårsteaks

Ovnbagte kartofler:
4 stk. bagekartofler
1 dl revet parmesanost
Olivenolie
Salt og peber

Tomatsalsa:
3 stk. tomater
2 fed hvidløg
3 tsk. stødt paprika
2 tsk. ingefær
1 stk. grøn chili
3 spsk. persille
2 spsk. limesaft
Olivenolie
Salt

Mynte Creme:
2 dl cremefraiche
3 dl mynte
100 g fetaost
1 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilberedning

Kylling lårsteaks:
Krydr lårsteaks med salt efter smag. Grill lårsteaks med skindet nedad så skindet bliver sprødt. Vend og steg på kødsiden ved middelvarme i cirka 12 min. Kyllingen er klar og saftig når den har en kernetemperatur på 70°C.

Ovnbagte kartofler:
Sæt ovnen på 250°C. Skyl og rens kartoflerne godt, og skær dem i både. Krydr kartoflerne og læg dem ud på en bageplade. Pensle kartoflerne med olivenolie. Stegt dem midt i ovnen i cirka 25 minutter.
Top med salt og frisk revet parmesanost, når kartoflerne er stegt færdige.

Tomatsalsa:
Bland tomater og hvidløg sammen i en skål. Tilsæt paprika, ingefær, grøn chili og persille, olivenolie og limesaft. Bland det hele godt sammen og smag til med salt og peber.

Mynte creme:
Smuldr fetaost og bland med creme fraiche og mynte. Smag til med salt og peber.