Burger Boost - Bearnaise Boost

Ovnbagte cherrytomater
200 g cherrytomater
4 stk. timiankviste
1 spsk. olivenolie

Bearnaisesauce
200 g smør
2 stk. æggeblommer
1 spsk. bearnaise-essens
1 spsk. æbleeddike
1 bundt estragon

Burger
2 burgerbolle
2 stk. brisket burgers
2 spsk. sød fransk sennep
2 stk. salatblade
1 stk. tomat
1 stk. drueagurk

Tilberedning

Ovnbagte cherrytomater
Halver tomaterne og læg en på bageplade. Krydr med en smule salt, peber og timian. Kom lidt olie over. Bag ved 130 grader en time.

Bearnaisesauce
Smelt smørret ved lav varme. Kom den klare del over i en kande. Kom æggeblommer, eddike og bearnaiseessens i en skål over et vandbad. Pisk konstant mens der varmes. Når æggemassen er pisket til let, tæt og lys skum, kan du tilsætte det klare, smeltede smør i en meget tynd stråle. Vær forsigtig i starten. Bliv ved med at piske hele tiden. Jo mere smør du tilsætter, det tykkere bliver bearnaisen. Når konsistensen er god, tages skålen af varmen. Finthakket estragon kommes i og der smages til med salt og peber.

Det sidste
Lun bollerne og flæk dem. Steg bøffen 4 minutter på hver side.
Smør underbollen med sennep, læg herpå salat, tomat og drueagurk skiver. Top med bøffen, bearnaise og ovnbagte cherrytomater.