Fodboldretter - Pizza - squash, tomat og pesto

Personer: 4

400 g fuldkornspizzadej
2 stk. squash
2 stk. gule courgetter / aubergine eller andet
6 stk. tomater
1 bæger mascarpone
1 glas grøn pesto
1 bundt basilikum
1 bundt rosmarin
Parmesanost
1 dl olie
Salt og peber

Tilberedning

Rul pizzadejen ud. Den skal være kold. Læg den på en kold plade, der dryppes med lidt olivenolie. Kom den tempererede mascarpone i bunden og smør pesto henover. Man kan også bruge soltørret tomatpesto.
Skær grønne og gule squash/courgetter eller aubergine og tomaterne i skiver, som derefter fordeles skiftevis henover pizzabunden.
Kom lidt olivenolie, peber og lidt salt på toppen samt lidt rosmarin.

Kom pizzaen i en forvarmet ovn på 200 grader og bag den færdig i 10 minutter. Riv lidt ost henover og pynt med basilikumblade.