Krydret tomatsuppe med kidneybønner og basilikumolie - 4 personer

Suppe
200 g tørrede kidneybønner
1 tsk. fint salt
1 stk. løg
375 g hvidkål
500 g kartofler
1 stk. rød peberfrugt
1 spsk. rapsolie
2 dåser hakkede tomater
1.25 l grøntsagsbouillon
2 tsk. paprika
½ tsk. stødt chili
1 tsk. fint salt

Basilikumolie
2 spsk. rapsolie
2 bundter basilikum

Tilbehør
100 g fuldkornspitabrød

Tilberedning

Skyl og udblød bønnerne i vand natten over. Skyl dem og kog dem i frisk vand tilsat 1 tsk. fint salt i ca. 50 minutter og hæld vandet fra.

Skyl og rens grøntsagerne og skræl kartoflerne. Snit løget og hvidkålen fint. Skær kartoflerne og peberfrugten i tern.

Svits løget og hvidkål i fedtstoffet. Tilsæt de øvrige grøntsager og bouillon, lad suppen koge 15-20 minutter og smag til med ½ tsk. fint salt.

Kom de kogte bønner i suppen.

Hak basilikum meget fint og bland med 1½ spsk. olie.

Dryp basilikumolien i suppen og server med lunt fuldkornspitabrød.

Tips
I stedet for 200 g tørrede kidneybønner, kan der bruges to dåser kogte.

Bruges tørrede bønner kan der evt. koges en større portion. Frys derefter ned i passende portioner til senere brug.