Ovnbagte grøntsager med linser og fuldkornsspaghetti - 4 personer

Grøntsager
1 stk. aubergine
1 stk. squash
2 stk. rødløg
1 stk. peberfrugt
3 stk. tomater
2 spsk. olivenolie
4 fed hvidløg
½ bundt persille

Linser
125 g grønne linser
1 tsk. fint salt

Sauce
1½ dl A38 0,5% fedt
2 dl skyr
1½ spsk. majsstivelse
½ bundt persille
1 tsk. fint salt

Tilbehør
200 g fuldkornspasta
1 tsk. fint salt
50 g revet parmesanost

Tilberedning

Varm ovnen op til 200 grader.

Skyl og rens grøntsagerne. Skær aubergine og squash i små terninger, hak løget groft og skær peberfrugt i strimler. Læg alle grøntsagerne i et fad.

Bland olie, hvidløg og persille og dryp det over. Steg dem i 30 minutter i ovnen. Vend dem jævnligt.

Kog linserne efter anvisning på posen i vand tilsat 1 tsk. fint salt. Bland dem med de færdigbagte grøntsager.

Bland A38 og skyr med majsstivelse, persille og 1 tsk. fint salt. Varm igennem uden at koge.

Kog fuldkornspastaen efter anvisning på pakken i vand tilsat 1 tsk. fint salt og bland den herefter med saucen.

Anret grøntsager og linser over pastaen og riv parmesanost henover.