Speltsalat med kikærter, grønt og pesto - 4 personer

200 g speltkerner
1 tsk. fint salt
4 stk. persillerødder
4 stilke bladselleri
2 dåser kikærter
4 spsk. citronsaft
130 g grøn pesto
75 g rucolasalat
40 g parmesan

Tilberedning

Skræl og rens persillerødderne og bladselleristilkene. Skær dem i små tern.

Kog speltkernerne efter anvisning på pakken i vand (brug lidt ekstra) tilsat 1 tsk. fint salt og kog persillerødder og bladselleri med de sidste par minutter. Afkøl speltkernerne og grønt i en sigte under koldt vand. Kom det i en skål og tilsæt kikærterne. Bland med citronsaft og pesto.

Skyl rucolaen og vend den i salaten.

Server med parmesan revet i flager henover.

Tips
Salaten egner sig også fint som madpakke.