Fuldkornsspaghetti med bønner og porrer i kokosmælk - 4 personer

Bønner
150 g hvide bønner
1 tsk. fint salt

Grøntsagssauce
3 stk. porrer
2 tsk. karry
200 ml kokosmælk 17-19%
2 dl grøntsagsbouillon
1½ stk. æble
2 spsk. citronsaft
½ tsk. fint salt
40 g cashewnødder usaltede
1 bundt frisk koriander

Tilbehør
200 g fuldkornsspaghetti
1 tsk. fint salt

Tilberedning

Bønner
Skyl og udblød bønnerne i vand natten over. Skyl dem og kog dem i frisk vand tilsat 1 tsk. fint salt i ca. 50 minutter og hæld vandet fra.

Rens og skyl porrerne og snit dem i tynde ringe på skrå. Rens æblet og skær det i små tern. Rist cashewnødderne på en tør pande og læg dem til side.

Svits karryen kort på panden, tilsæt æbletern og lidt af kokosmælken og svits yderligere et par minutter. Tilsæt porrerne og lynsteg 2 minutter. Tilsæt resten af kokosmælken, 1-2 dl bouillon (alt efter tykkelse af sauce) og de kogte hvide bønner og lad det simre 3 minutter. Smag til med citronsaft, ½ tsk. fint salt og peber.

Kog fuldkornspastaen efter anvisning på pakken i vand tilsat 1 tsk. fint salt.

Server fuldkornspastaen med grøntsagssaucen og drys med ristede cashewnødder og friskhakket koriander.

Tips
Udblød og kog en større portion hvide bønner og frys dem i passende portioner til senere brug.