Kikærter med grøntsager - 4 personer

2 dåser kikærter
2 stk. rødløg
2 fed hvidløg
4 stilke bladselleri
1 stk. peberfrugt
350 g spidskål
2 spsk. olivenolie
1 tsk. fint salt
Peber
3 spsk. balsamicoeddike
2 spsk. sweet chili sauce

Tilbehør
300 g fuldkornsflutes
1 stk. citron

Tilberedning

Hæld kikærterne i en si, skyl dem med koldt vand og kom dem i en skål.

Skyl og rens grøntsagerne. Skær løgene i tynde strimler og hak eller skær hvidløget i tynde skiver.

Del bladsellerien i 5 cm lange stykker og skær dem i stave.

Skær peberfrugt og spidskål i tynde strimler.

Steg alle grøntsager på en stor pande i olien i et par minutter, så de stadig er sprøde. Krydres med 1 tsk. fint salt og peber. Tilsæt balsamicoeddike og lad den koge væk.

Vend kikærterne med sweet chili sauce, bland dem herefter med grøntsagerne og anret med citronbåde.

Server med fuldkornsflutes.

Tips
I stedet for spidskål kan der fx bruges hvidkål.