Djævlebøf med skrap sauce og grønne linser

Personer: 4

500 g hakket oksekød
5 fed hvidløg
2 stk. løg
2 spsk. ingefær
1 stk. chilifrugt
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. stærk chili sauce
1 tsk. sambal oelek
4 stk. forårsløg
1 stk. æg
Salt og peber
4 spsk. rasp
1 bundt basilikum

Skrap sauce til Djævlebøf
2 spsk. sambal oelek
2 spsk. stærk chili sauce
4 spsk. sojasauce
10 spsk. karryketchup
½ stk. lime

Tilbehør
grønne linser

Tilberedning

Hak hvidløg, løg, ingefær og chili. Det hakkede oksekød blandes med de øvrige ingredienser og formes til 4 bøffer. Steg bøfferne i olie ca. 5 minutter på hver side. Steg forårsløgene hele på panden i et par minutter. Læg en bøf på hver tallerken samt grønne linser med bacon (se opskrift: Grønne linser med bacon). Pynt med lidt finthakket chili og basilikum.

Skrap sauce til Djævlebøf
Limesaft og alle øvrige ingredienser blandes godt sammen og er klar til servering.
Denne sauce er ikke for tøsedrenge eller sarte sjæle. Men den giver lidt hår på brystet...