Spyd med oksekød, broccoli og springløg

Personer: 4

8 stk. spyd
2 stk. tykstegsbøffer
1 bundt springløg
1 stk. broccoli
olie til stegning
Salt og peber

Barbecuesauce
1 spsk. karry
1 spsk. paprika
3 spsk. stærk mango chutney
2 spsk. dijonsennep
2 spsk. sojasauce
2 spsk. chiliolie
3 spsk. hp sauce
3 dl ketchup
4 fed hvidløg
3 dl mild chilisauce
1 stk. citron

Tilberedning

Hak hvidløg fint. Rør skal og saft fra citron og alle de øvrige ingredienser til barbecuesaucen sammen, lad det koge op ganske kort og lad
det herefter afkøle.
Skær bøfferne ud i passende stykker. Broccoli og springløg skylles, skær den grønne top af springløgene og skær dem i ca. 5 cm. lange stykker. Broccoli skæres ud i passende buketter. Sæt herefter kød og grønt skiftevis på spyddene og pensl med lidt olivenolie og krydr med salt og peber.
Grill spyddene på grillen til kødet og grøntsager har taget farve. Herefter pensles med barbecuesauce og servér straks.

Tip
Servér evt. et fintsnittet iceberg vendt i lidt yoghurt natural samt kogte nye kartofler.
Den overskydende barbecuesauce kan sagtens holde sig på køl i en måneds tid.