Højrebsbøf med sommersalat

Personer: 4

4 stk. højrebsbøffer
12 stk. kartofler
2 stk. avocadoer
12 stk. hvide asparges
12 stk. grønne asparges
2 stk. springløg
2 spsk. frisk peberrod
4 stk. grillede chili
Olie til stegning
1 stk. citron
Salt og peber

Tilberedning

Kartoflerne koges halvt færdige. Lad dem afkøle lidt, halvér dem alle og krydr med salt og peber. Skær citronen over og grill den på grillen med frugtkødet nedaf, til kødet er næsten sort. De grønne og hvide asparges koges 1 min. og vendes i lidt olivenolie og saften fra den grillede citron. Kartoflerne lægges på grillen sammen med højrebsbøfferne.
Husk at krydre med salt og peber. Steg de 4 chili, til de begynder at tage farve. Steg kødet efter egen smag og anret på 4 tallerkener asparges, avokado i skiver, fintsnittet springløg og lidt revet peberrod. Læg kartofler ved samt en højrebsbøf og top til sidst med en grillet chili. Servér straks.