Grillet laks med auberginemos

Personer: 4

4 stk. laksebøffer
3 stk. auberginer
2 spsk. sesamolie
2 spsk. olie til stegning
Salt og peber
6 fed hvidløg
½ bundt timian

Ingredienser til auberginemos
1 spsk. olie til stegning
1 tsk. balsamico
¼ stk. chilifrugt
2 spsk. fløde
½ stk. løg
1 bundt dild
1 tsk. dijonsennep

Tilberedning

Auberginerne halveres og snittes let i kødet og stænkes med sesamolie og olivenolie på hver halvdel. Krydr med salt og peber. Stik 1 fed hvidløg ned i hver halvdel. Fordel timian på alle auberginerne. Put auberginerne i en forvarmet ovn på 180 grader i 30 min. Tag herefter auberginerne ud af ovnen, lad dem afkøle lidt. Tag en ske og skrab auberginekødet ud af hver halvdel. Put auberginekødet op i en gryde, som sættes over med olivenolie, balsamico og hakket chili samt fløde. Tilsæt det halve hakkede løg og lad det koge op. Skru ned for varmen og lad det simre i 10 min. Tilsæt 1 tsk. dijonsennep samt salt og peber.

Laksebøfferne pensles med olivenolie og krydres med salt og peber. Grill eller steg bøfferne men kun på skind siden. Lad bøffen være en anelse rå på toppen på den anden side. Lad den stå og trække i 5 min. Servér straks med auberginemos og pynt med dild og citron.