Verdens hurtigste frugttærte

Personer: 4

1 stk. færdigrullet tærtedej
200 g kransekagemasse
3 spsk. kokos
1 stk. appelsin
3 stk. friske ferskener
3 stk. blomme
1 stk. æble
1 bakke blåbær
1 spsk. kanel
100 g blødt smør
100 g orange chokolade (70%)
50 g hasselnødder
1 bundt mynte

Tilberedning

Læg den færdige tærtedej ud på en bageplade med bagepapir under. Prik dejen med en gaffel. Tryk kransekagemassen ud på dejen og drys herefter med kokos. Fordel revet appelsinskal ud på hele tærten. Fordel ferskner, blommer og æbleri både på tærten. Drys godt med kanel med kanel. Fordel smørklatter rundt på hele tærten, tilsæt nu blåbær og drys med mynteblade. Fordel den hakkede mørke chokolade og de hele hasselnødder. Sæt tærten i en forvarmet ovn på 180 grader og bag tærten i 20 min.
Husk at kigge til tærten efter 15 min.

Tip
Jo mindre klatter smør der fordeles, jo bedre bliver det færdige resultat. Du behøver ikke være konditor for at lave denne tærte, men den er virkelig på et niveau, hvor du med garanti høster ros fra dine gæster.
Tærten kan serveres som dessert eller til kaffen. Servér med enten creme fraiche eller vanille is.