Kokos/karry kylling

Personer: 4

700 g kyllinge inderfilet
2 bakker champignoner
1 stk. broccoli
2 bundter forårsløg
2 stk. løg
1 dåse bambusskud
7 fed hvidløg
2 spsk. ingefær
1 dåse kokosmælk
¼ glas thai red cooking sauce
¼ l hønsebouillon
½ tsk. sambal oelek
2 spsk. karry
1 stk. snackpeber
½ stk. spidskål

Pynt
frisk koriander

Tilberedning

Skyl og klargør grøntsagerne: hak løg, hvidløg og ingefær. Halver champignon, fordel broccoli i små buketter, skær forårsløg i skiver, snit spidskål fint og hæld væden fra bambusskuddene.
Kyllingeinderfileterne puttes i en gryde sammen med de øvrige ingredienser (vent med grøntsagerne til sidst). Lad retten koge op, skru ned og lad det hele simre i 20 minutter. Tilsæt nu grøntsagerne og lad dem simre med i 5 minutter. Tilsæt koriander og servér straks.

Tip
Der kan evt. serveres kogte ris til.
Spidskål kan erstattes med hvidkål.