Grydesteg af nakkefilet med broccolisalat

Personer: 4

1 kg nakkefilet
Fedtstof til stegning
¼ l madlavningsfløde
ribsgelé

Broccolisalat
1 stk. broccoli
2.5 dl cremefraiche 9%
1 stk. rødløg
1 tsk. balsamico
100 g tranebær
75 g pinjekerner
25 g færdigstegt bacon

Tilberedning

Grydestegen
Brun stegen på alle sider i gyldent fedtstof i en gryde. Krydr med salt og peber.

Tilsæt 3 dl vand, dæmp varmen og steg i 1 time. Vend stegen og lad den simre yderligere ca. 50-60 min. til den er gennemstegt (Centrumstemperatur 80oC).

Tag stegen op. Tilsæt kulør og jævn saucen med lidt madlavningsfløde.

Smag til med salt og peber og evt. ribsgele. Server med kogte kartofler og broccolisalat.

Broccolisalat
1 broccolihoved i små buketter overhældes med kogende vand, og trækker ca. 15 min.

Afdrypper i sigte. 2-2½ dl cremefraiche 9% røres med 2 spsk. finthakket rødløg, 1 tsk. balsamico, ca. 100 g tranebær og ca. 75 g pinjekerner og/eller solsikkekerner.

Smag til med salt, peber og evt. citronsaft. Vend buketterne i dressingen.

Pynt med færdigstegt bacon.