Medaljoner med grillede små kartofler, tomater med hvidløgsmør og sauce bearnaise

Personer: 4

2 pakker tykstegsmedaljoner af dansk ungkvæg
2 bakker små kartofler
6 stk. tomater
1 pakke hvidløgssmør
1 pakke smør
2 breve bearnaisesauce pulver
2 pakker panfoccacia brød
mælk

Tilberedning

De små kartofler kommes i et fad/ en alubakke – og der kommes lidt smørklatter over.

Herefter grilles kartoflerne – eller sættes de i ovnen (ca. 200-220 grader) – til de er møre og gyldne (ca. 30-40 minutter).

Tomaterne halveres og sættes i et fad/en alubakke med en god klat hvidløgssmør på toppen. Herefter grilles tomaterne – eller sættes de i ovnen (ca. 200-220 grader) – i 10-15 minutter.

Bearnaisesaucen og foccacia brødet tilberedes som anvist på pakken.

Tykstegsmedaljonerne steges ca. 2 minutter på hver side, herefter skal de hvile ca. 2-5 minutter.

Før servering saltes kartoflerne og medaljonerne med lidt groft middelhavssalt. Brødet udskæres i skrå tykke skiver.