Tagliolini (frisk pasta) med tomat

Personer: 4

½ l tomatsuppe (se opskrift under tomatsuppe)
6 fed hvidløg
1 bakke cherrytomater
1 stk. chilifrugt
2 spsk. kapers
1 bundt basilikum
pinjekerner

Tilberedning

Bring en gryde vand i kog med lidt olie og salt og kog pastaen efter pakkens anvisning. Imens bruges tiden på tilberedning af de øvrige ingredienser. Snit hvidløgene og chilien i skiver. Varm lidt olie på en pande og tilsæt chili, hvidløg og tomater og lad det stege uden at tage farve. Krydr med salt og peber og tilsæt kapers. Tilsæt tomatsuppen og rør ingredienserne sammen og tilsæt til sidst grofthakket basilikum og pinjekerner.
Hæld den kogte pasta op på et stort fad og hæld tomatblandingen over. Servér straks.

Tip
Riv evt. lidt parmesan ud over retten, det giver en god smag.