Salat Lyonnaise

Personer: 4

4 stk. æg
1 dl lagereddike
150 g bacontern
1 bakke salatmix
½ pakke brødcroutoner

Dijon vinagrette
2 spsk. dijonsennep
1 spsk. hvidvinseddike
1 spsk. lys balsamico
1 stk. citron
2.5 dl olie til stegning
Salt og peber

Tilberedning

Sæt en gryde over med letsaltet vand. Imens tilberedes dijon vinagretten. Citronsaft presses og alle ingredienser røres godt sammen undtagen olivenolien, som tilsættes til sidst og lidt ad gangen. Brug et piskeris, så skiller den ikke. Hældes evt. på en engangsflaske. Når vandet i gryden koger, tilsættes 2 spsk. lagereddike. Slå et æg ud i en kop og tilsæt en spsk. eddike. Tag gryden af blusset og pisk vandet rundt, så det sættes i cirkulation. Hæld forsigtigt ægget ned i vandet (det må ikke koge). Ægget vil nu samle sig til en kugle. Lad ægget blive i vandet i 5 minutter og tag det op med en hulske. Fortsæt på samme måde med resten af æggene. Imens steges bacontern på en pande til de er sprøde og gyldne.

Anret ægget på salatbund i en skål, pynt med bacontern og croutoner. Tilsæt dijon vinagrette efter egen smag.

Tips
Dressingen kan snildt holde sig mindst 14 dage i køleskabet og kan bruges til mange andre salater.