Jordskokkesuppe

Personer: 4

500 g jordskokker
2 stk. løg
½ stk. helt hvidløg
2 stk. æble
1 bundt timian
100 g smør
½ flaske hvidvin
1 stk. bouillonterning
½ l fløde
Salt og peber

Pynt
1 pakke bacontern
1 pakke brødcroutoner
Karse

Tilberedning

Skræl og snit jordskokkerne. Snit løg, hvidløg og æbler. Hak timian groft.

Smør smeltes og løg, jordskokker, hvidløg og æbler svitses. Drys med timian. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind til væsken næsten er væk. Herefter tilsættes fløden og boullionterningen. Retten skal simre i ca. 30 minutter ved svag varme. Herefter slukkes for varmen og gryden bliver stående på blusset i 15 minutter. Smages til med salt og peber, blendes og varmes derefter op igen.

Servér suppen med sprødristede bacontern, croutoner og karse.