Boller i karry - Mad for børn

Personer: 4

Kødboller
450 g hakket gris og kalv
1 stk. gulerod
1 stk. løg
½ stk. æble
1 spsk. karry
2 spsk. hvedemel
1 stk. æg
1½ dl sødmælk
1 tsk. salt
1 tsk. peber
2 l vand
2 stk. grøntsagsbouillonterninger

Karrysovs
1 stk. løg
1 stk. æble
2 spsk. karry
1 spsk. mango chutney
3 dl æblemost
1 l bouillon
½ l fløde
olie til stegning
1 tsk. salt
½ tsk. peber

Tilbehør
ris brune

Redskaber
1 stor skål
1 decilitermål
1 grydeske
1 teske
1 rivejern
1 urtekniv
1 skræller
1 skærebræt
1 stor gryde (3 liter)
1 stor gryde (2 liter)
1 1 mellemstor gryde (1-1½ liter)
1 spiseske
1 hulske
1 stavblender
1 minutur

Tilberedning

Kødboller
1. Skræl æblet og skær det midt over. Skræl guleroden og pil løget.

2. Riv guleroden, løget og det halve æble med rivejernet.

3. Bland det, der er revet sammen med kød, karry, hvedemel, æg, sødmælk, salt og peber.

4. Rør i farsen indtil ingredienserne er blandet sammen.

5. Tag en stor gryde og hæld 2 liter vand samt 2 bouillonterninger i.

6. Sæt gryden på komfuret og skru op på den højeste varme indtil vandet koger. Når det koger skal blusset skrues ned på middelvarme.

7. Form kødfarsen til små boller mens vandet bringes i kog. Tag en spiseske og form bollerne med. Bollerne skal fylde halvdelen af skeen.

8. Læg kødbollerne ned i gryden efter vandet har været oppe at koge.

9. Stil minuturet til 20 minutter og kog bollerne i vandet indtil minuturet ringer og bollerne er kommet op til overfladen i gryden.

10. Tag herefter kødbollerne op af gryden med en hulske og læg dem på et fad.

11. Lad bouillonvandet være tilbage i gryden, for det skal bruges til karrysovsen.

Karrysovs
1. Pil løget og skræl æblet.

2. Riv æblet og løget med rivejernet.

3. Tag den anden store gryde, hæld olien i og varm gryden op på komfuret ved middel varme.

4. Læg det revne æble og løg i gryden, når den er blevet varm, og svits det sammen med karry og mangochutney.

5. Hæld herefter æblemosten op i gryden og kog det ind, indtil halvdelen af væden er væk.

6. Tilsæt bouillonvandet fra kødbollerne og lad det koge lidt ind.

7. Smag på væden, og tage endnu en bouillonterning i, hvis væden ikke smager af noget.

8. Tilsæt fløden og kog karrysaucen op i 10 minutter. Sluk herefter for varmen.

9. Tag en stavblender og blend karrysaucen til den er helt jævn.

10. Smag på karrysaucen og tilføj mere salt og peber, hvis der ikke er nok i.

Ris
1. Tag den mellemstore gryde og kom risene i.

2. Kom vand i gryden.

3. Kog risene (efter anvisning på rispakken)

4. Lad risene stå tilbage i gryden så de kan holde sig varme.