Karryglaseret hamburgerryg

Personer: 4

1 stk. hamburgerryg
1 bakke champignoner
2 stk. gulerødder
1 stk. rødløg
3 fed hvidløg
1 dåse kidneybønner
2 spsk. peberkorn
1 bundt timian
4 stk. laurbærblade
1 bundt frisk koriander
Olie

Marinade
2 dl mild chilisauce
1 tsk. sambal oelek
2 tsk. dijonsennep
3 spsk. karrypulver
2 tsk. brun farin

Tilberedning

Hamburgerryggen koges i rigeligt vand en times tid sammen med peberkorn, laurbær og frisk timian.

Imens røres marinaden sammen til en jævn masse. Snit gulerødder på langs, snit hvidløg og rødløg og rens champignon. Tag hamburgerryggen op af vandet og lad den afkøle.

Snit hamburgerryggen halvt igennem med ca. 2 cm imellem hvert snit. Læg hamburgerryggen i et fad med en halv liter vand i bunden. Smør halvdelen af marinaden på hamburgerryggen og sæt den i ovnen i 30 minutter ved 180 grader. Efter 15 minutter smøres resten af marinaden på hamburgerryggen. Fordel de drænede kidneybønner, champignon, hvidløg, rødløg og gulerødder. Efter 15 minutter tages retten ud og der drysses med frisk koriander.

Tips
Hamburgerryggen kan koges dagen før. Denne ret er en anden variant af den traditionelle glaseret hamburgerryg. Ønskes en mildere marinade, kan du starte med at bruge halvdelen af chilisaucen.