Flæskesteg med ratatouille

Personer: 4

Flæskesteg
1½ kg flæskesteg
Salt og peber

Ratatouille
1 stk. aubergine
1 stk. squash
1 stk. gul peberfrugt
1 stk. rød peberfrugt
1 stk. løg
2 stk. tomater
2 fed hvidløg
1 spsk. olie
1 dåse flåede dåsetomater
½ bundt basilikum
¼ bundt timian

Tilberedning

Flæskesteg
Find et stegetermometer og en bradepande med rist frem. Gnid sværen med salt. Vær omhyggelig med, at der kommer salt ned mellem alle sværene. Læg flæskestegen på risten. Flæskestegen skal ligge så lige som muligt. Læg evt. stanniol under stegen så den er lige høj over det hele. Hæld vand i bradepanden. Stil stegetermometeret på 55 grader. Stik stegetermometeret ind i siden af stegen. Termometeret skal nå ind midt i stegen. Hvis du ikke har et stegetermometer følg da tilberedningsinstruktionen på indpakningen. Sæt bradepanden med stegen på en bageplade midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader. Lad stegen stege til stegetermometeret viser 55 grader. Mærk med en gaffel om sværen er sprød. Stil stegetermometeret på 65 grader. Hvis sværen er sprød, skal stegen stege videre til stegetermometeret vises 65 grader. Hvis sværen ikke er sprød skal ovnen skrues op på 250 grader, og stegen skal stege videre, til stegetermometeret viser 65 grader. Tag stegen ud af ovnen.

Ratatouille
Skyl alle grøntsagerne. Fjern kernerne fra peberfrugterne. Pil løg og hvidløg. Skær alle grøntsagerne ud i tern og læg dem i skålen. Skyl og hak timian og basilikum.
Varm olie i en høj gryde ved god varme. Hæld alle de hakkede grøntsager op i gryden. Svits grøntsagerne under omrøring i et par minutter, og skru herefter ned til lav varme. Hæld de flåede tomater, timian og basilikum i gryden. Lad retten simre i ca. 30 minutter ved lav varme, mens du husker at røre i gryden ofte.

Skær kødet i skiver med en svær på hver skive og servér ratatouille til.