Tomatsuppe

Personer: 4

6 stk. modne tomater
10 stk. soltørrede tomater
1 spsk. rørsukker
½ dl hvidvinseddike
3 dl olie til stegning
1 fed hvidløg
½ bundt basilikum
1 bæger cremefraiche
Salt og peber

Tilberedning

Tomaterne og soltørrede tomater lægges i et ildfast fad. Herefter tilsættes hvidvinseddike, rørsukker, olivenolie, salt og peber. Sæt fadet i ovnen i 45 min. ved 175 grader. Tag herefter fadet ud og blend det hele sammen med 1 råt fed hvidløg. Start med at blende 1 tomat ad gangen, til sidst tilsættes væden lidt ad gangen. Varm suppen op, pas på den ikke koger, så skiller den.
Anret suppen i skåle og pynt med basilikumblade. Servér cremefraiche og et godt brød til.

Tip
Du kan langtidsstege tomaterne allerede fra om morgenen. Sæt det hele i ovnen
på 100 grader og lad dem stå i ovnen hele dagen. Det giver en meget intens
smag. Ønskes en stærkere suppe, kan der tilsættes lidt friskhakket chili.