Kartoffelboller med pålæg

Personer: 4

200 g kartofler
2 dl kartoffelvand
2 dl kærnemælk
15 g gær
2 tsk. salt
1 spsk. honning
50 g hasselnødder
200 g grahamsmel
350 g hvedemel
hamburgerryg

Tilberedning

Dag 1
Skræl kartofler og skær dem i tern.
Kom kartoflerne op i en gryde.
Hæld vand i gryden, så det lige dækker kartoflerne.
Kog kartoflerne uden salt i ca. 15-20 minutter.
Stik undervejs i kartoflerne med en gaffel. Når de slipper gaflen er de færdige.
Hæld vandet fra kartoflerne og gem ca. 2 dl af kogevandet i en stor skål.
Mos kartoflerne og sæt dem til afkøling.
Hæld kærnemælk i skålen med kartoffelvand – blandingen skal være fingervarm.
Opløs gæren i væsken (kartoffelvand + kærnemælk).
Tilsæt de mosede kartofler, salt og honning.
Hak nødderne og kom dem i sammen medgrahamsmelet. Rør sammen.
Rør hvedemelet i dejen lidt ad gangen, til den er klistret og tyk. Rør det hele godt sammen med en grydeske eller elpisker med dejkroge i 10-12 minutter, til du får en smidig og elastisk dej (vigtigt så bollerne ikke bliver flade).
Dæk skålen med dejen til med husholdningsfilm.
Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag.

Dag 2
Tag dejen ud af køleskabet.
Tænd ovnen på 180 grader på varmluft.
Læg bagepapir på en bageplade.
Find et glas og fyld det med koldt vand.
Brug 2 skeer til at sætte 10 klatter/boller på bagepapiret. Dyp skeerne i koldt vand mellem hver bolle.
Sæt bollerne i midten af den opvarmede ovn og bag dem i ca. 15 minutter.
Tag en bolle ud og bank på bunden – lyder det hult, er bollerne færdige.
Afkøl bollerne på en bagerist.
Servér bollerne med pålæg fx ost og hamburgerryg.