Kyllingeinderfilet med tomatlasagne

Personer: 4

Tomatlasagne
4 stk. løg
1 fed hvidløg
½ tsk. tørret timian
2 tsk. olivenolie
6 stilke bladselleri
1 dåse hakkede tomater
1 tsk. fint salt
¼ tsk. peber
200 g fuldkornslasagneplader
3 stk. tomater
100 g Revet ost 30+, 17%
1 tsk. olie til smøring af fad

Kylling
350 g kyllingeinderfilet
1 tsk. olivenolie
1 tsk. fint salt
Peber
4 stk. spyd

Salat
250 g hovedsalat
2 spsk. balsamicoeddike

Tilberedning

Skræl løg og hvidløg, hak dem fint og sauter dem med timian i olie i en gryde ved jævn varme i ca. 5 min. Rens bladselleri, skær den i tynde skiver og tilsæt sammen med flåede tomater.
Kog saucen i ca. 5 min. og smag til med 1 tsk. fint salt (4 pers.) - ½ tsk. til (2 pers.)og peber.

Smør et ovnfast fad (ca. 15 x 25 cm) med olie.

Skyl tomaterne og skær dem i skiver.
Læg et tyndt lag tomatsauce i bunden og herefter et lag lasagneplader.
Gentag til alt er brugt op – øverste lag skal være tomatskiver og revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved ca. 175 grader i 25-30 min.

Pensl kyllingeinderfileterne med olie og krydr med 1 tsk. fint salt (4 pers.) - ½ tsk. til (2 pers.) og peber.
Sæt dem på små spyd, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og steg sammen med lasagnen.

Skyl og rens salaten og dryp den med balsamicoeddike. Server sammen med tomatlasagne og kyllingespyd.

Tips
Balsamicoeddiken til salaten kan evt. udskiftes med citronsaft.