Knasende godt knækbrød med børges bønnepostej

Personer: 4

Knækbrød
½ dl havregryn
½ g sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner
½ dl græskarkerner
1.3 dl hvedemel
1 dl vand
½ dl olie
½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt

Bønnepostej
½ dåse kidneybønner
½ fed hvidløg
¼ dl saltede peanuts
2 spsk. olie
½ tsk. stødt paprika
¼ tsk. salt
stødt chili

Tilberedning

Knækbrød
Tænd ovnen på 175 grader alm. ovn.
Hæld havregryn, sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner og hvedemel i en skål og rør rundt.
Tilsæt vand, olie, bagepulver og salt og rør det hele sammen.
Læg bagepapir på bordet og hæld dejen ud herpå. Læg et stykke bagepapir ovenpå dejen.
Udrul dejen med en kagerulle til den ca. er ½ cm tyk over det hele.
Rids i dejen med en kniv, ca. 24 lige store stykker.
Find en bageplade og læg bagepapiret med dejen på. Tag det øverste papir af.
Sæt den i ovnen og bag knækbrødet i 20 minutter, til det er sprødt.
Lad knækbrødet køle af på en bagerist.

Børges bønnepostej
Åbn dåsen med kidneybønner.
Hæld vandet fra og kom bønnerne i en skål.
Pres hvidløget og bland med bønnerne.
Tilsæt peanuts, olie, paprika, salt og eventuelt chilipulver.
Blend med stavblenderen, til massen er ensartet. Smag til.
Kan nu serveres med knækbrød.