Laks med ovnbagt fennikel og kold tomatsovs

Personer: 4

Tomatsovs
150 g rød peberfrugt
½ stk. agurk
1 dåse hakkede tomater
2 tsk. olie
1 tsk. karry
1 spsk. kapers
1 fed hvidløg
½ tsk. fint salt
Peber
Purløg

Fennikel
4 stk. fennikler
2 tsk. olie
1 fed hvidløg
½ tsk. fint salt

Laksefilter
450 g laksefileter
1 tsk. dijonsennep
½ dl citronsaft
½ tsk. fint salt

Tilbehør
1 kg små kartofler
½ tsk. fint salt

Tilberedning

Start med tomatsovsen, da den skal afkøles.

Rens og skyl peberfrugten og agurken. Skræl agurken og skrab kernerne ud af peberfrugt og agurk. Skær begge dele i terninger og damp dem møre sammen med tomaterne i en gryde i ca. 10 min. under låg. Afkøl blandingen og blend den. Rør olie, karry, kapers og presset hvidløg i, og smag til med ½ tsk. fint salt (4 pers.) - 1/4 tsk. til (2 pers.) og peber. Pynt med hakket purløg ved serveringen.

Rens fennikelknoldene og skær i 6-8 både hver. Pensl dem med olie og gnid med presset hvidløg og ½ tsk. fint salt (4 pers.) - 1/4 tsk. til (2 pers.) og pak dem i bagepapir. Bag dem ved 180°C til de er helt møre, ca. 45-50 min.

Rør sennep og friskpresset citron godt sammen og pensl laksefileterne med blandingen. Drys fileterne med ½ tsk. fint salt (4 pers.) - 1/4 tsk. til (2 pers.). Dæk herefter laksen til med plastfolie og sæt dem i køleskabet i ca. 10 min. Læg derefter laksen på en bageplade med bagepapir, sæt dem i den forvarmede ovn og bag dem sammen med fennikel de sidste ca. 20 min., alt efter tykkelse og eget ønske om let dampet eller mere grillet laksekød.

Skyl kartoflerne og kog dem i vand tilsat ½ tsk. fint salt (4 pers.) - 1/4 tsk. til (2 pers.) i ca. 15-20 min.

Laksefileterne serveres med de bagte fennikelknolde, kold tomatsovs og kogte kartofler.