Kyllingebryst med hasselback kartofler

Personer: 4

Hasselback kartoffel
4 stk. bagekartofler
2 spsk. olie
1 tsk. salt
1 tsk. friskkværnet peber

Kyllingebryst
4 stk. kyllingebrystfilet
2 spsk. olie til stegning
1 tsk. salt
1 tsk. friskkværnet peber

Yoghurtdip
2 dl yoghurt naturel
1 spsk. paprika
1 spsk. ketchup
1 stk. økologisk citron
½ tsk. salt
Friskkværnet peber

Tilberedning

Hasselback kartoffel
Tænd ovnen på 200 grader og tag bagepladen ud af ovnen.

Vask kartoflerne og halver dem. Herefter lægges de på et skærebræt med den flade side nedad.

Læg en grydeske tæt på hver enkelt kartoffel og snit gennem kartoflen med en kniv, så kniven rammer skaftet på grydeskeen. På den måde kan du undgå at skære hele vejen igennem kartoflerne. Lav snittene så tæt på hinanden, som muligt og fortsæt til alle kartofler har fået de karakteristiske snit.

Fordel kartoflerne på bagepapir på en bageplade - stadig med den flade side nedad. Herefter smøres olie på den rillede side af kartoflerne og de krydres med salt og peber. Sæt kartoflerne i ovnen i en time. Når der er 20 minutter til de er færdige, starter du med at tilberede kyllingebrysterne.

Kyllingebryst
Varm en pande med lidt olie til høj varme og skru herefter ned til middelvarme. Læg kyllingebrysterne på den varme pande og krydr med salt og peber. De skal have ca. 4 minutter på hver side.

Yoghurtdip
Riv skallen fra 1 citron på et rivejern.

Bland yoghurt, paprika, ketchup, citronskal og smag til med salt og peber.

Server kyllingebryst og yoghurtdip sammen med hasselback kartoflerne.