Nem fuldkornspizza med kylling

Personer: 4

Pizza
560 g fersk fuldkornspizzadej
200 g færdigstegt kylling i strimler
300 g pizzasauce
450 g Friske champignoner
250 g rød peberfrugt
200 g Revet ost 30+, 17%
Tørret oregano

Salat
200 g baby leaves
400 g agurk
6 stk. tomater
6 stk. gulerødder

Dressing
2 spsk. rapsolie
4 spsk. balsamicoeddike
2 tsk. paprika

Tilberedning

Skyl og rens champignon og peberfrugt.
Skær champignon i skriver, peberfrugt i strimler og evt. kylling i mindre stykker.
Rul pizzadejen ud efter anvisning på pakken og smør den med pizzasauce.
Læg kylling, champignon, peberfrugt og ost på.
Bag pizzaen i ovnen ved ca. 200º i 15-20 min.
Strø lidt oregano på.
Skyl og rens salat, agurk og tomater. Skræl gulerødderne.
Bland salat med agurk i tern, tomater i både og gulerødder i strimler.
Pisk dressingen sammen og hæld den over salaten.
Skær pizzaen ud i passende stykker og server sammen med salat.

Note
Portionerne er store, så der er nok til en ekstra person i begge udregninger.