Laks med små kartofler og asparges

Personer: 4

4 stk. laksefileter
2 spsk. olie til stegning
1 bakke små kartofler
1 bundt grønne asparges
1 tsk. salt
½ tsk. friskkværnet peber
80 g smør til stegning

Tilberedning

Kartofler
Kartoflerne skrubbes og vaskes og lægges derefter i en gryde med vand tilsat salt.

Kog kartoflerne i ca. 15 minutter. Tag herefter kartoflerne af varmen og lad dem stå i vandet.

Laks
Varm en pande op på høj varme med olie og skru ned på middelvarme, hvorefter laksefileterne tilsættes med skindsiden nedad. Krydres med salt og peber og vendes, når de er gyldne i bunden.

Når laksefileterne er færdigstegte lægges de på et fad.

Asparges
Smelt smørret ved middelvarme.

Skyl og skær bunden af aspargesbundtet. Læg de grønne asparges på panden med det smeltede smør i et par minutter. Vend dem undervejs, så smørret fordeles på alle siderne.

Si vandet fra kartoflerne og vend dem på panden sammen med asparges, så smørret bliver fordelt på kartoflerne også.

Serveres straks sammen med laksefileterne.