Lynstegte wokstrimler med hvidløg og ingefær samt fuldkornsris

Personer: 4

Ris
300 g fuldkorns ris

Lynstegte wokstrimler
350 g roastbeef
1 tsk. salt
peber
1 spsk. olie
200 g sukkerærter
2 stk. peberfrugter
2 bundter forårsløg
frisk koriander

Marinade
2 fed hvidløg
6 tsk. frisk ingefær
1 stk. rød chili
½ dl sojasauce
½ dl vand

Tilberedning

Ris
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Kog dem uden salt, da resten af retten giver smag.

Lynstegte wokstrimler med hvidløg og ingefær
Skyl sukkerærter og peberfrugter godt.
Skær sukkerærter i mindre stykker. Fjern kerner og frugtvægge fra peberfrugterne og skær dem i tern.
Skær roden af forårsløgene og rens dem.
Gem 2-3 forårsløg til pynt og skær resten i skiver på skrå.
Skær hvert af de 2-3 forårsløg til pynt i 3 stykker, del stykkerne i strimler på langs og læg dem i koldt vand i en skål.
Skær roastbeefen ud i tynde wokstrimler, dvs. 1 cm brede og 6-8 cm lange.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Lad olien blive varm i en wok eller sauterpande ved god varme. Kom kødet i, når olien er varm nok, og brun 3-4 minutter under omrøring.
Tag kødet op i en skål. Hæld grøntsagerne på panden og steg videre et par minutter.
Hæld kødet tilbage på panden og tilsæt marinaden.
Lad retten stege yderligere et par minutter.
Smag til med salt og peber.
Bland ris i retten.
Skyl koriander og fjern de groveste stængler.
Pynt retten med strimler af forårsløg og koriander.

Marinade
Fjern skallen fra hvidløgene og pres dem.
Skræl og riv ingefær. Du skal bruge 2 ½ tsk i alt.
Skær chilien igennem på langs, fjern kernerne og hak den fint.
Rør hvidløg, ingefær, chili og soyasauce sammen.
Tilsæt ½ dl vand og rør.

Husk
Vask hænderne grundigt efter du har arbejdet med chili. Gnid dig ikke i øjnene, da det kan svie voldsomt.