Mafioso-pasta

Personer: 4

Kødboller
500 g hakket kyllingekød
100 g bacon
1 dl sojasauce
1½ tsk. friskkværnet peber
1 spsk. karry
1 fed hvidløg
1 stk. porre
1 stk. gulerod
½ stk. æble
1 spsk. hvedemel
1 stk. æg
2 dl sødmælk
1 stk. citron
2 stk. bouillonterninger

Sauce
2 fed hvidløg
1 stk. løg
½ bundt oregano
1 bundt basilikum
1 dl olie til stegning
1 spsk. tomatpuré
3 spsk. ketchup
2 dåser hakkede tomater
1 tsk. paprika
1 tsk. salt
1 tsk. friskkværnet peber

Tilbehør sauce
2 stk. røde peberfrugter
2 stk. gule peberfrugter
1 bakke cherrytomater

Tilbehør
500 g spaghetti
1 tsk. salt
1 spsk. olie

Redskaber
1 urtekniv
1 rivejern
1 skærebræt
1 grydeske
1 stor gryde (3 liter)
1 spiseske
1 hulske
1 fad
1 stegepande
1 mindre skål
1 stor skål
1 dørslag
1 citruspresser
1 minutur

Tilberedning

Kødboller
1. Pil hvidløget, skræl og udkern det halve æble og guleroden.

2. Riv hvidløg, porre, det halve æble og gulerod på et rivejern og put det op i en skål.

3. Tag en skål og put kyllingekødet op i skålen.

4. Kyllingefarsen røres sammen med bacontern, soya, karry og kværnet peber.

5. Riv citronen på et rivejern og tilsæt revet citron sammen med kyllingefarsen.

6. Pres citronsaften på citruspresseren og hæld saften over kyllingefarsen.

7. Tilsæt mel, æg og mælk og rør kyllingefarsen godt sammen.

8. Stil kyllingefarsen i køleskabet i en time (husk at sætte minuturet).

9. Imens laver du mafioso sauce.

10. Efter 1 time tager du kyllingefarsen ud af køleskabet.

11. Tag en stor gryde med 2 liter vand og 2 bouillonterninger.

12. Bring vandet i kog ved høj varme.

13. Skru ned til middelvarme (lige under kogepunktet).

14. Form kødfarsen til små boller med en spiseske så de hver fylder en halv spiseske.

15. Kog kødbollerne i ca. 20 min. Eller til de kommer op til overfladen i gryden.

16. Tag dem op med en hulske og læg dem på et fad.

17. Vask gryden af. Den skal bruges til at koge spaghetti i.

Mafioso sauce og spaghetti
1. Pil hvidløget og skræl løget.

2. Løg og hvidløg rives på et rivejern.

3. Varm en pande til høj varme med lidt olivenolie på.

4. Løg og hvidløg svitses på panden uden at tage farve.

5. Skru blusset ned til middel varme.

6. Oregano og basilikum tilsættes løgblandingen.

7. Tilsæt nu tomatpure, ketchup, hakkede tomater, paprika samt salt og peber.

8. Tag en af de tomme tomatdåser, fyld den med vand og hæld vandet op i gryden.

9. Lad saucen simre i 30 minutter ved middel varme (husk at sætte minuturet).

10. Imens laver du spaghettien. Tag den store gryde og hæld 2 liter vand i gryden.

11. Bring vandet i kog ved høj varme.

12. Tilsæt salt og olie i vandet.

13. Put spaghettien i det kogende vand og kog den efter anvisningen på pakken.

14. Imens skyller og skærer du peberfrugterne ud i strimler. Læg strimlerne i en mindre skål.

15. Skyl og halvér cherry tomaterne.

16. Når mafioso saucen er færdig, puttes kødbollerne op i gryden sammen med cherry tomaterne.

17. Vend kødbollerne og cherry tomaterne i Mafioso saucen.

18. Når spaghettien har kogt færdig, stiller du et dørslag ned i håndvasken.

19. Hæld vandet og spaghettien op i dørslaget og lad vandet sive fra.

20. Hæld spaghettien op i en stor skål.

21. Servér straks sammen med mafioso sauce og peberfrugter i strimler.